Lær Brugerkontrol lidt høflighed
UAC’en, eller Brugerkontrol, popper ofte op for at spørge dig, om du ønsker at foretage en handling, der påvirker en vigtig fil eller en indstilling i systemet.
Det er sikkert og fornuftigt, men hvis du føler dig modig eller sikker nok på, hvad du laver, kan du nedsætte antallet af popup-bokse i Secure Desktop Mode.
Åbn Kontrolpanel | System og sikkerhed | Løsningscenter, og vælg Rediger indstillingerne for Kontrol af brugerkonti.
Du kan justere skyderen fra Giv aldrig besked til Giv altid besked, fire trin i alt. Det er ikke særligt sikkert for systemet, hvis du trækker den helt i bund, men jo lavere du sætter skyderen, desto mindre ser du til UAC’en.
Originally posted 2010-02-10 08:00:14.
Ingen relaterede artikler.
Filed Under: Tips og tricks



Jeg har talt med alle jeg kender der har Vista eller Win 7, har selv haft 7 siden den allerførste beta og har nu haft 7 Ultimate siden den kom. Ingen – absolut ingen – jeg har talt med, eller jeg selv, har nogensinde, bare én gang, oplevet, at UAC´en er poppet op med noget de ikke kendte! Altså \reddet\ os fra en virus, en orm eller et program der forsøger at ændre noget. Aldrig.
Jeg har skrevet til Microsoft om det, og det eneste de siger er, at det må man jo selv om, de mener det er sikrere med UAC end uden, surprise… Men de kan heller ikke finde eksempler på specifikke trusler der er rapporteret \fanget\ af UAC´en. Og kan egentlig heller ikke – adspurgt – komme med tre gode grunde til at den er der.
I virkeligheden er den bare et slet skjult udtryk for Microsofts ide om, at din computer skal stå i forbindelse med Microsoft døgnet rundt, livet ud. En tanke, der også giver sig udslag i afvisning af drivere, blokering af applikationer, bøvl med afspilning/omkodning af media-filer o.s.v.
Så altså, medmindre du kun har tre knapper på dit tastatur til Internettet:: \Casino\, \Fildeling\ og \Porno\, kan du roligt slå UAC helt fra. Og er du den meget forsigtige type, kan du jo foretage samme rundspørge blandt venner og bekendte som jeg. Du vil givetvis få det samme resultat.